8 “Hvordan vi mødtes?”-historier, der vil røre dine minder.

1.Jeg mødte min kæreste gennem mange år ved en obduktion af en heroinmisbruger. Jeg besvimede, og han tilbød mig kiks, og nu er der gået fem år, og vi er stadig lykkeligt forelskede.

—Kelsey Lindberg via Facebook



2.Det var første år på gymnasiet. Jeg sad i bussen på vej hjem. Der var nogen, der klappede mig på skulderen
— jeg vendte mig om, og der stod han. Han sagde: 'Undskyld mig, kan du lide tærte?'

Af ren overraskelse svarede jeg: 'Ja.' Så spurgte han: 'Hvilken slags?' Jeg svarede: 'Blåbærtærte.' Han sagde tak og
vendte sig om. Det var det! Han ville bare vide, hvilken tærte jeg bedst kunne lide.

Vi begyndte at date halvandet år senere. Tolv år senere blev vi gift, og nu sidder jeg ved siden af min datter og ser
tegnefilm :-)

—paleobjt26 via BuzzFeed



3.Vi var begge til audition til roller i en musikalsk version af School House Rock! Jeg gik på krykker på grund af en
ødelæggende breakdance-ulykke, men jeg kom alligevel op og sang Grease's 'Hopelessly Devoted.'

Han fulgte min audition op med at synge 'Moon River' og så fuldstændig spændende ud i sin My Chemical Romance-trøje.
Vi fik begge rollerne og brugte de næste par måneder på at lære hinanden at kende, mens vi sang om den korrekte brug
af adjektiver og 'I'm Just a Bill.'

Den sidste aften i forestillingen lærte han mig at kysse på scenen, og så var det det. Otte år senere kan jeg stolt sige, at vi
er lykkeligt gift og meget forelskede!

—Carly Evette Whitt via Facebook



4.Første gang jeg så ham, sad vi ved gaten til vores fly til Chicago. Jeg husker, at jeg kastede et blik over på ham og
tænkte: Åh, hvor er han sød. Da jeg kom hen til mit sæde, så jeg, at sædet ved siden af mig var tomt, og tænkte: Hvor
fedt ville det ikke være, hvis han endte ved siden af mig?”

Og ganske rigtigt ville en familie på hans række sidde sammen, så han spurgte stewardessen, om han måtte tage det tomme
sæde ved siden af mig. Vi brugte hele flyveturen på at tale om alt muligt.

—Sorahya Foster via Facebook



5.En mild februaraften i Texas lod jeg døren stå åben, fordi jeg ventede på en sen date. Mens jeg ventede, løb en
bedårende Lhasa Apso ind i min lejlighed, fulgt af en lige så bedårende sølvræv af en fyr.

Vi talte i evigheder. Der gik to måneder, før vi faktisk var på vores første date, og det var det VÆRSTE, nogen af os nogensinde havde haft.
Kort fortalt blev vi forlovet fem uger senere og gift i marts, et år efter vi mødtes.

—Jan Warren Moore via Facebook



6.Min bil gik i stå i myldretiden… Jeg stod hjælpeløs på fortovet og så desperat på min bil. Alt, jeg
kunne gøre, var at grine det væk. Han så mig grine fra sin bil og spurgte, hvorfor jeg grinede, når min bil var gået i stå.
Mit svar? 'Jeg har to muligheder: Være ked af det eller være glad. Jeg valgte at være glad og grine.' Så han holdt ind og hjalp
mig med min bil, og vi blev virkelig gode venner.

To år senere indså vi endelig, at vi er forelskede… og glæder os til at grine vores problemer væk.

—andreanc via BuzzFeed



7.Det her er mine bedsteforældres historie, ikke min, men jeg elsker den, og jeg beder altid min bedstefar om at fortælle den.

Det var krigstid i Storbritannien, og de arbejdede begge på samme fabrik i Nottingham med at lave IFF-sæt. En dag kom en gruppe kvinder
der arbejdede der, for sent, stadig med frakkerne på og drivvåde over det hele, og formanden beordrede vredt
dem til at tage frakkerne af. Det gjorde de alle på nær én.

Min bedstefars ven gik hen og snakkede med dem senere og kom så tilbage og sagde triumferende: 'Klokken syv.
Lørdag aften. På torvet. Du skal på date!' Min bedstefar, lidt forbløffet, sagde: 'Okay, men hvilken én spurgte
du?' 'Den, der ikke tog sin frakke af, selvfølgelig,' svarede hun.

De var gift 1946–2004.

—Sarah Rowlands via Facebook



8.Vi mødtes online, men ikke via online dating eller nogen form for hook-up. Vi kæmpede begge med depression, og vi
fandt hinanden i et chatrum for dem, der gerne ville tale med andre, som kendte den tyngde, og for et øjeblik føle
sig mindre alene.

Det begyndte langsomt, fra at tale med hinanden i hovedchatten til at sende private chatbeskeder, hver gang
vi så hinanden online. Det var først, da vi udvekslede Skype-oplysninger, at vi begyndte at tale dagligt, og ikke bare
en eller to beskeder om dagen, men i timevis ad gangen.

Selvom vi endnu ikke har mødt hinanden ansigt til ansigt, videochatter vi med hinanden og sender også ofte videobeskeder,
ligesom vi fortsætter med at chatte dagligt — og selvom det måske er en usædvanlig historie, er det vores.

—kernst333 via BuzzFeed